Inventory from 1674

Folio 1a

Det første Gemach
lige ofver for Dørren paa dend Vester side
(The first Apartment
just opposite the Door on the West side)

En stoer Mumia indlagt udj een Kiste, som er giort effter Kroppen med Ægyptiske shrifft paa.
(A large Mummy put into a Coffin, which imitates the Body with Egyptian Script on it).
En mindre Mumia.
(A smaller Mummy).
En Hvalfish Tand.
Hoffvedet af et MarSviin.
En Hvalfish Tand.
En liden Tand af Hippopotamo.
En Rosmar Tand.
Hoffvedet af en Rosmar.
(The Head of a Walrus).
En Tand aff Hippopotamo.
En Hvalfish Tand.
Snuden af pisce Serra.
En Hvalfish Tand.
Et lidet Rhinocerot Horn.
Snuden af een Sverdtfish.
En Rosmar Tand.
Dend øffverste part af Hoffvedet af een EenHorn med tanden udj.
Snuden af pisce Serra.
Tvende smaa Rhinocerot Horn.
Tvende stoere Rhinocerot Horn.
Et støche af dend øffverste Keffte af een EenHorn.
En Rosmar Tand.
En VestJndiske Slange-Hud.
Rygbeenene af een Hey.
En VestJndiske Slange Hud.
Snuden af den Fisk Serra et quarteer lang.

Folio 1b

En brod af een Roche kaldet Raja clavata.
Snuden af dend Fish Serra.
Et slags Fisk som Kaldes Stella arborescens.
Kindtenderne af een Elephant.
En af samme slags.
Trende EenHorns Tender.
Nebbet af een Lepel-Gaaes.
Kindtenderne af een Elephant.
Et slags Hummer kaldet Astacus Listeratus.
Hoffvedet af een stoer Roche.
Rumpen af een Elephant.
(The Tail of an Elephant).
Snuden af dend fisk Serra et quarteer lang.
En fisk kaldet Loligo.
Kindtanden af en Elephant.
(The Molar of an Elephant).
En OstJndisk Slange Hud.
Tvende stoere Elephant Tender.
(Two large Elephant Teeth).
Rumpen af en Elephant.
En Knortred ubeKient gevext.
Et u=bekient DiursHoffvet.
Haanden af een Ostindisk HaffMand kaldet Uranutan.
En Suamp voxen som femb finger.
Et Skilderie af een Hydra med 7 Hoffveder.
Kefften af een Hey.
Nebbet af een Fugl kaldet Rhinoceros
(The Beak of a Bird called Rhinoceros).
Nebbet af een Fugl kaldet Onocrotalus.
Nebbet af en Fugl kaldet Semenda.
Nebbet af en Rhinocerotfugl.
Nebbet af en u=bekient Fugl.
Nebbet af een fugl som kaldis Taucan, som hafver j steden for tungen en feder.
Nebbet af een Leppelgaaes.

Folio 2a

En kappe sammen voxen af adskillige Røder.
Skinnebeenet /: som formeenis :/ af een kempe.
(The Shinbone /: which is believed to be :/ from a giant).
Kløerne af en Oxe underlig voxne.
Nebbet af een Indiansch Skade.
Nebbet af een u=bekient Fugl.
Nebbet af en stoer Taucan.
Nebbet aff een Fugl kaldet Monoceros.
Gemegtet af een Rosmar.
Hoffvedet af een Fisk kaldet Thunnus.
Tvende kløer af een Hippopotamo.
En Fisk kaldet Echinus marinus med piiche paa af een steenagtig materie.
En af samme slags.
En Rosmar Tand.
En Fisk kaldet Loligo liden.
En Rosmar Tand.
En liden Elephants tand voxen dobbelt.
Hoffuedet af en Brasilish Hest.
Skindet af et OstJndisk pindsvin, som blef leffvendis ført hid til Danmarck.
Skindet af et Schyttiske Lamb som voxer af Jorden.
Et Rhinocerot Horn, kommen med det sidste Skib af OstIndien.
En Hippopotami tand Jligemaade.
Et Rhinocerot Fugels Neb.
Tvende maadelige Elephants Tender.
Nebbet af een Onocrotalo foruden Sech.

Offver Schabet som Conchylia ligger
Paa dend Norder Side
(Above the cupboard where the Conch is lying
On the Northern Side)

Adskillige Huide Søe=vexter.
Adskillige røde Søe=vexter.
Adskillige Sorte Søe=vexter.

Folio 2b

Et rete marinum Hvit.
Andere af samme slags, purpur farffve.
Andere af samme slags, sorte.
Et Træ kaldis Abies marina.

Paa dend Vester side aff Schorsteenen
(On the Western side of the Chimney)

Fire stoche af Canelebarch Træ.
En kølle af Valbirch voxen noget lig dend kølle som Hercules afmalis med.
En roed voxen igiennem rygbeenen af et Menniske, funden herj Kiøbenhafn, Hvor Tilforn hafde været en Kirchegaard.
Greenen af et PalmeTræ.
En kiep af Valbirch.

Paa dend Øster side
(On the Eastern Side)

Hornen af en Buffels Oxe.
Tvende underlige voxne Hiortetacke.
Et stoert Hiortetache Philosophice calcinerit.
Tvende Hoffveder af et Diur som kaldis Baby Ruse.
(Two Heads of an Animal called Babirusa).
En Tache af een udskaaren Hiort.
En dobbelt Hiorte Tache.
En Tredobbelt Hiorte Tache.
Tvende om Hinanden vundene Hiorte Tacher.
Et Horn af et Diur Kaldet Strepsiceros.
Hoffvedet af et Elsdiur paa Hvilcket dend eene Tache er dobbelt.
(The Head of an Elk on which one Point is double).
Et underlig voxen støche Træ, ligner nogenlunde en Løwe.
Tvende Horn aff en Caprea Persica.
Adskillige Raabuche Horn underlig voxne.
En Tobacks Pibe af WestIndien Kaldet Calicot.
Tvende stoere Jndianiske Flagermuuse.
Nie Raabucke=tacher underlig voxne.
Tvende Horn af Caprea Persica.

Folio 3a

En Green af et granne Træ underlig voxen.
Tvende Hiorte=Tacher saaleedis j hverandre indviklede at mand icke lettelig kand faa dem fra hver andre.
Hoffvetskallen af een Raabuck med ickun et Horn paa.
En tredobbelt Raabuck Tache.
Hornet af en Indiansche Buck.
Hornet af een Strepsiceros.
Et Horn af Naturen voxen som det vaar vunden.
Tvende støcher Træer funden i Helsignøer skov, hvor disse Bogstaver ere indvoxne: N. D.
Et støche Træ voxen som tuende Horn med een steen mit udj.
Et lidet Horn af en Strepsiceros.
Horn som formeenis at skal være af Harer.
En stoer Indiansch bønne.
Tvende Spanske Kørbitzer.
En Indiansh Nød som kaldis Coccus Maldivensis.
(An Indian Nut called Coccus Maldivensis).
Hornen af een Steenbuck.
Et stoert Hiorte Tacke med et stoert støche Træ voxen om dend eene ende.
(A large Cervine Antler with a big piece of Wood grown around one end).
Et dito hvor et stoert Hiorte Hoffvet med Tacherne sidder indvoxen udj et støche Træ.
Kefften af een Hest indvoxen udj et støche Hyld.
(Jawbone of a Horse grown together with a piece of Elder).
En Tand af Hippopotamo.
En Indiansh Svamp voxen som et Horn mand blæser udj.
Barchen af et Træ, som mand kand blæse udj, som udj et Horn.
En lang Indiansh bønne.
Keffterne af en Hey.
Rhindsdiur Tacher.
Et Hiorte Tacke som paa dend eene side er udvoxen med trende greene.
Tvende Søe-Eble kaldis Echini marini.

Folio 3b

Et støche Træ voxen ligesom et Fleske bøste.
Et støche Indiansch Træ voxen som en stoer Arm og Haand.
(A piece of Indian Wood grown like a large Arm and Hand).
En Indiansch Coccus nød.
En Raabucks fod med rygbeenet af et andet Diur omkring.
Et støche Træ voxen som en Slange.
Et støche Træ som er igiemmen boret af Orme.
Et støche Træ hvor skinnebeenet af et Diur er indvoxen,
Nogle underligen voxet stycher Træ.
Et støche Træ som er voxen j Bølger.
Tvende stoere stycher Træer Hvor disse Bogstaver ere indgroede: IENS HAMMER HOLST ER RØMT AF KONGENS TIENISTE FOR EN TIIF.
Huden af en Myrenetter.
(The Skin of an Anteater).
Sex hiorte Føder.
Et støche Egetræ som Torden hafver slaget ned.
En Walbirch kande.
En Raabuckbeen med en Kule udj.

Dend Syndere side ved Vindverne
(The Southern side at the Windows)

Tvende Jndianske Coccus Nødder.
Tvende Pinnøder.
En afflang Jndiansk frugt.
Tvende Søe=Eble.
En Fisk Kaldis Stella marina.
Nogle smaa Ecchini marini.
Siuff Jndianske Slange Hud.
Et Skind af en Slange som kaldis Mater formicarum.
Tvende Struds Eg.
En Roche udskaaren som een Basilisch.
Rygbeenen af een Hey.
Keffterne af een Roche.

Folio 4a

Et Been af een Hvalfisk kaldet Os petrosum.
En fisk Kaldis Stella marina lata.
En Indiansch Coccus Nød.
Trende Jndianske bønner.
Trende Roser af Hierico.
To greene med Tre Kantede Jndiansk frugter kaldet Bixa.
Rygbeenet af een Eenhorn.
Kefften af een Roche.
Hoffvetpanden af een Løwe, som Høylofflig Jhukommelse Christianus 4tus haffver skiødt Jhiel.
En Indiansch Fisk Kaldis Vespertilio marina.
Otte StrutzEg.
En Ceder frugt af Libanon.
Et slags Kraber kaldet Cancer Molucanus.
Eggene af en Fugl kaldis Eider.
Rygbeenene af en Slange.

Udi det første Schab ved Dørren
(In the first Cupboard at the Door)

Brystet og Halsen af een Svane.
Fire Piger af et Indiansch Pindsviin.
Echinus marinus, som er saa haard som een Steen.
Tvende Snuder af en fisk Kaldis Serra.
En Brasiliansch Fisk Gvamajacu Ape.
En Norsh Muus som regner ned af Himmelen kaldis Lemming.
En meget liden Schilpade.
En Fisk Kaldis Acus marina.
Et lidet foster icke lengere end Toe fingers brede.
En kylling med tvende Hoffveder.
En fisk Kaldis Cataphractus.
Tvende krabbe kløer lige een hans kam.

Folio 4b

Et slags fisk Kaldis Hippocampus.
Haanden af een Mumia.
En busk Haar med Huden ved, som een haffver reffvet af een andens Hoffvet J vrede.
En liden fløyte giort som et JægerHorn.
En steen skaaren af et Menniske, af gestalt som et Hierte.
(A stone cut out of a Man in the form of a Heart).
En afflang steen gaaet fra een Quinde.
Et Insectum kaldis Scarabeus buceros nasicornis.
Adskillige bolde som findis j Diur kaldis Tophi.
En kridhvid Muus.
Et Søe=Eble.
Trende smaa Rocher udskaarne som smaa Drager.
En af samme slags med Tvende Hoffveder.
Et slags forgifftige Eederkoppe kaldis Tarantula.
En Bezoar steen af VestJndien.
Schindet udstoppet af een Viper.
Beenveddet af een Viper.
En steen af et Barns blære paa 4 Aar.
Underlig vext af et Menniskis finger.
Siuf Tophi af adskillige Diur.
Et slags firebeen kaldis Scincus marinus.
Dend mindste Paradies fugel kaldis regulus.
Et slags orme kaldis Scolopendra.
Tre smaa Brasiliske fugle Kaldis Gvajanimbu.
Tvende Chamelæonter.
(Two Chameleons).
En fugl, ey støre end een flue med een lang rumppe af WestJndien.
Et Been som somme haffver meent at skulle være af een Remora, vidis icke til visse af hvad Diur det er.
Et Tingest giort som en Phalangium.

Folio 5a

En Salamander.
En Hippocampus.
En hvid Spurre.
En fæder med adskillige plætter som øyene paa, vidis icke af hvad for een fugl.
En huid og en brun fæder tre haandbred lange, som sigis at vere af en fugl icke større end een spurre.
En Svine fod underlig voxen.
Et Eg som sigis en Qvinde at hafve fød.
Adskillige Hane Eg, som sigis.
Adskillige underlige Eg.
Tenderne af en Americanisk Edderkoppe.
Adskillige Kindtænder saa haarde som steen.
En flue med Vinger af Barnsteen konstig giort.
(A Fly with Amber Wings artfully made).
To Tyrckiske Sigill skaaren j Marmor.
Beenraddet af en Viper.
En Balsameret Edderkoppe.
Viper unger.
En guul trind steen saa tung som Metal.
Adskillige steene funden j een OstJndiske Bezoar.
Tvende smaa Slanger.
En fisk kaldis Balanus, bleffven til steen.
Pigene af en Søe Hund.
Tvende Søe Eble.
Et stoert vunden Horn af en Capune.
Tvende smaa Horn af en Hest, som vaar udj høylofflig Jhukommelse Friderici 3. Stald.
Adskillige Nyre og blæresteene.
Øyesteenen af en fisk kaldis Uranoscopus.
En kindtand sigis at vere af en kempe.
En aflang Tophus, vidis ey af huad Diur, siunis af en Cameel.
Tvende Paradis fugle.

Folio 5b

Hoffvedet og fødderne af en Trane.
Schallen af een Sckelpadde, med et Skelpadde Eg udj.
Fødderne af en Capun som hafver hafft podagram.
Kindtænderne af en Hippopotamo.
Tænderne af en Castor.
Et Pater noster baand af et slags frøe, kaldis Lachrymæ Jobi.
Et beenrad af en Slange og af een Tudtze.
Tungen af en Indiansch Slange Tverkløfftet j enden.
Et Kindbeen af et u=bekient Diur med mange radder Tender udj.
Et stoert krumt Capune Horn.
Terra Sigillata af Malta med et Skib paa og en som Tilbeder kaarset,
Med St: Johannes paa,
Med St: Paul paa,
Med St: Cecilia paa
Med en Soel paa.
Terra Sigillata af Lemno som er hvid,
som er rød.
Terra Sigillata askefarfve med Tyrckiske Bogstaver paa,
Med Maanen og Tre Stierner.
Terra Sigillata liusrøed farfve med Tyrckiske Bogstaver paa.
Bolus Armena.
Et langt støche af Bolo Armena med Seyl udj hver ende.
Terra Sigillata af guul farfve med Tyrckiske Bogstaver paa.
Et stoert støche af Terra Sigillata med Tyrckiske Bogstaver paa.
Et støche af Bolo Armena.
Terra Sigillata fra Lignits hvid.
Leffver farffve.
Terra Sigillata fra Erlach.
Terra Sigillata fra Lifland.

Folio 6a

Terra Sigillata Strigoniensis rød.
Terra Sigillata Strigoniensis guel,
Røed.
Terra Sigillata med Bierge, en Krone og disse Bogstaver K. B. askefarffve, rød, guel, leffverfarfve, mørchegraae.
Terra Sigillata af Hessen.
Terra Sigillata fra Bloes j Franckerig.
Bolus Ungaricus.
Terra Ligniensis.
Iord af Helenæ kilde.
En afritzning paa nogle Tutzer og fiirebeene, som een liden Pige hafver opkastet.
Grøn Suoffvel som er falden j Sverrig voxen som et lidet dobbelt bierg.
Af Naturen fiin udarbeydet Suoffvel voxen j Norge.
Af Naturen fiin udarbeydet Suoffvel voxen j Goslar.
Risagal.
Suoffvel durchsigtig som Cristal.
Sal. Prunellæ.
Hvidt Arsenicum.
Alumen Plumosum.
Tvende Pin nøder.
En stoer Coccus nød med dend yderste skal omkring.
En frugt af et Træ som kaldis Palma Saccifera.
Langagtige frugt af et Træ kaldis Taufel.
Det samme slags trinde.
Tolff lange Indiansch frugter.
En frucht kaldis Anda.
En fruoht kaldis Iecoll.
Tyrckish Hvede
Et rygstraae med 5 ax paa.
En liden flaske Corbits.

Folio 6b

En Indiansch bønne alleene j en skal.
Femb smuche Subtilige Krabber, kaldet paguri paa et OstJndisk Lacceret Fod.
En Padde hat huorpaa siunis at vere voxte bladene af bregne.
En lang flaske Corbits.
En liden Indiansch Coccus Nød.
En dobbelt fremmed frugt Laccerit.
Ceder frugt af Libanon.
Frugten af Acoro.
Søe : Hveede.
En trind Corbits flaske.
Toback bladde som seer ud som Røer.
En stoer Indiansch frugt, kaldis Mamas.
Blade af en Lychnide underlig voxne.
En frugt kaldis Apeiba.
Adskillige frugter Anacardi.
En Walnod voxen j form som een Pære.
Et slags fint saasom Sekewerdug funden paa Træerne j Norge j store stycker.
Et støche Træ kaldet Mesercon af Ambona.
Sassafras Træ.
Et støche Træ af dend flod Ianvario.
Indiansch brød kaldis Zagu.
(An Indian Bread called Sago).
Indiansch røde og sorte bønner.
Smaa Indiansche røde og sorte bønner.
Thee.
En kierne som formeenis af Cocco Maldivensi.
Indiansche Purgeer nøder.
Been af det stoere slags.
En anden liden frugt.
Gran Knopper.
Trende Taufel nødder med dend yderste skalle.

Folio 7a

Toback seer ud som smaa haar.
En frugt hvoraf kommer Balsamus de Hierico.
Fire WestJndiske bønner kaldis Cor Divi Thomæ.
Et støche guelt Sandeltræ.
Tre støcher Alöe Træ.
Femb busker af Paradies fugle feder.
Et støche Chineisk Papier.
En som formeldis at vere en Slange steen.
En steen af en Qvinde veyer 9 lod 3 quintin, indfatted udj Sølff.
En steen paa et pund og 4 lod af en Mands blære.
Vasa hepatis omnia exsiccata.
Lapis Bufonis, hvor en Mand sidder paa en Tutze.
(Lapis Bufonis, where a Man is sitting on a Toad).
Et Slangehoffvet med een gammel Ducat j Munden.
(A Head of a Snake with an old Ducat in the Mouth).
Et belte af graa, grønne og sorte OstJndiske feere.
To fløyter af dend Nød Taufel.

Udj det andet Schab
(In the second Cupboard)

Lapis instar ligni petrificati.
Stalactites major.
Stalactites minor, seu Pisa Carolina minora.
Pisa Carolina majora.
Alcionius stellatus.
Alcionius Vermiculatus.
Stalactites ex Balneo Apponensi.
Fungites minor.
Stalactites e thermis Carolinis.
Stalactites Apponensis cum variis figuris.
Porus roseus major.

Folio 7b

Porus undulatus.
Stalactites circa ramum concretus.
Fungites major.
Stalactites major, uvam petrificatam fere referens.
Fungites major.
Stalactites circa ramum coneretus ex Thermis Carolinis.
Porus vermiculatus.
Porus undulatus
Stalactites ex Thermis Apponensibus.
Stalactites de la Cave Gutiere.
Osteo colla.
Porus vermiculatus.
Pumex Griseus Æthnæ montis.
Pumex niger Æthnæ.
Porus alius stellatus.
Porus vermiculatus.
Stalactites Thermarum Apponensium.
Stalactites ex Thermis Carolinis.
Pisa Carolina fusca.
Lentes petrificati.
Pisa Carolina alba.
Brontias major seu Ovum Angvinum.
Brontias Chrystallisatus favum referens.
Ætites cum Calimo. 2.
Ætites niger.
Geodes.
Terra ubi nascitur ostiocolla.
Lapis variarum herbarum figuris ornatus.
Stalactites Saccharinus de Tivoli.
Pyrites Mamillaris.
Ovum columbæ lapide factum.

Folio 8a

Duplex Ætites, duos parvos panes junctos lapidefactos referens.
Silex luteuspomum imperium referens.
Lapis in Norvegiâ repertus.
Cornu Ammonis.
Talcum viride.
Lapis ex Norvegia vertebram referens.
Lapis Norvegicus pedem referens, Scelitas Aldrovandi.
Catimus ex Ætite.
Ostiocollæ veræ frustum.
Lapis rotundus corollam referens.
Lapis aluminis plumosi.
Lapis Norvegicus cor referens.
Lapis Norveg. columbam referens.
Strombites massa lapidefacta.
Cornu bovinum lapidefactum.
Cornu Cervi lapidefactum.
Canna impetrita.
Massa Lapidefacta cochleis referta.
Ophimorphitis frustum vermis, Sceleton serpentis referens.
Conchæ lapidefactæ.
Dens animalis cum particula maxillæ lapidefacta.
Frusta ossis tibiæ humanæ lapidefacta.
Os jschium humanum lapidefactum.
Intestinum rectum lapidefactum.
Concha lapidefacta, cujus caro in Chrystallos mutata.
Cannæ frusta lapidefacta.
Ovum lapidefactum.
Taguri lapidefacti.
Cornu Ammonis.

Folio 8b

Ostrea lapidefacta.
Tubulus Vermis.
Conchites.
Glossopetræ.
Ostracites.
Bucardites. 2.
Vermites sive insectum in saxo inclusum et in lapidem conversum.
Os vertebræ serpentis lapidefactum.
Dens animalis in lapidem conversus.
Concha oblonga impetrita, Musculites Aldrov.
Frustum in se convolutum exuviam serpentis lapidefactam referens.
Frustum terræ Melitensis cum Glossopetra.
Glossopetra major dentata.
Pectinites.
Ostracites.
Pectinites auritus.
Pectinites.
Fructus instar Iuglandis lapidefacti.
Triorchites.
Hysterolithos.
Ceraunias hastam referens rubicundi coloris.
Ceraunias Niger pugioni largo seu gladiolo similis.
Lapis Norvegicus albus corollam referens.
Ceraunii Lapides hastam referentes variorum colorum. 15.
Ceraunias lanati, instar cuneorum minorum, variorum colorum, n. - 7.
Ceraunii lapides cuneos majores referentes.
Panis verus petrificatus repertus in templo Herculis in Sicilia odorem farinæ referens.

Folio 9a

Sex panes ante 100 Annos in Rönne, singulari miraculo lapidefacti, juxta publicum Testimonium de iis, sub sigillo loci 25 Septembris Ao.1667. latum.
Lapis pedem lapidefactum mulieris referens.
Lignum lapidefactum talco obductum.
Aliud magis talcum referens.
Ejusdem generis 4.
Baculus teres oblongus 6 pedum lapidefactus arcum referens.
Ligni frustum quadratum petrificatum.
Lignum fraxini lapidefactum.
Lignum piri petrificatum.
Lignum pruni lapidescens.
Lignum quercinum lapidefactum.
Lignum Coryli ex Norvegia petrificatum, viridis coloris.
Lignum petrificatum lapidescens.
Ramus Corili lapidefactus.
Lignum ex India occidentali lapidefactum.
Frustum ligni fagini lapidefactum.
Ingens frustum ligni A1öes petrificatum ex India Orientali.
Lignum lapidefactum ex Italia incognitum.
Lignum lapidefactum in aqva.
Ceraunias major.
Alcionius major Rosatus.
Massa major cum cornibus Ammonis et variis conchyliis lapidefactis.
Silex major referens caput et pectus humanum.
Ingens porus vermiculatus.
Porus major vermiculatus.

Folio 9b

Alabastrites, frustum nivis petrificatæ referens.
Alcionius Stellatus.
Ceraunii lapides perforati diversarum formarum. 12.
Et lidet støche af Lapide stellari.
Nogle smaa Conchæ petrificatæ.
Lapis Lyncis.
Nogle smaa Brontiæ.
En steen huorudj er voxen en anden steen, som kaldis Baculus St. Pauli.
En trind steen med adskillige Geometriske figurer.
Minera Melitensis cum oculo serpentis.
En broget Agat.
Vitrum fossile.
Allehaande slags andre smaa steene.

Udj det tredie Schab.
Guld=Erdtz.
(In the third Cupboard
Gold ore)

Gediegen guld af Ungern udj een Quartz.
Gediegen guld af Ungern j en soert steen med Quarts formenget.
Guldstuff som findis j Königsberg j Ungern.
Toe flintsteene ofverdragne med guld=Erdtz af Gvinea.
En rig Guld=Erdtz af Kremnitz j Ungaren.
Middelmaadig Guld=Erdtz af Kremnitz.
Gyldene Sølff=Erdtz af Schemnets.
Gyldene Sølff=Erdtz af Schemnets med Glas Erdtz derhos.
Gyldene sølff=Erdtz af dend Brunsuigscke grube j Norge.
Gyldene sølff=Erdtz af dend Brunsvigske grube, derhos Tre støcher gyldene sølff, guld To Korn, og een liden plade gylden sølff med prober seddel derhos, blef fundet 1663.

Folio 10a

Erdtz af Arendal j Norge, som mand hafde formeent at finde Guld udj, med Granater hos.
Et stoert støehe rødt brychelig gylden Erdtz.

Sølff=Ertz.
(Silver ore)

En stoer gediegen Haandsteen af Norge.
En gediegen Haandsteen voxen som Haar.
En gediegen sølff=Erdtz udvoxen af Spaet med adskillige farffver.
Gediegen sølff som er gevunden voxt med ingen Spaet hos.
Gediegen sølff og guul anløben sølff stoff udvoxen af spaet, og formenget med glende.
Gediegen sølff udvoxen aff gang med glas Erdtz og Kier.
Soert gediegen sølff udvoxen som een Haand.
Gediegen sølff udvoxt som Haar aff gang.
Gediegen sølff udslagen som Haar med noget gang.
Sort gediegen sølff j Spaet Zierlig voxen.
Gediegen sølff glas=Erdtz Zierlig voxen j Spaet.
Gediegen sølff udslagen.
Derbrig giennem voxen sølff.
Steen og gang hos hverandre derb giennem voxen med gediegen sølff, rød gylden og glas=Erdtz.
Gediegen udslagne støcher sølff.
En stoff gediegen sølff=og glas=Erdtz.
Gediegen sølff.
Reen Haandsteen udvoxen af Spaet.
Soert gediegen sølff paa adskillige maneer udvoxen.
En Haandsteen med gediegen sølff, rød gylden=og glas Erdtz.
Soert gediegen sølff sterch voxen.
Soert Haarig sølff af Spaet udvoxen med glende formenget.
En deel igiennem voxen sølff=Erdtz.

Folio 10b

Groffspitzig blygands med gediegen sølff og glas Erdtz.
Rig Erdtz igiennem voxen med gediegen sølff.
En stoff med steen gang og Kies med derbgediegen sølff igiennem voxen.
En stoff der igiennem een gang og det gediegen sølff igiennem gangen er voxt.
Riig sølff Erdtz.
Soert sølff Erdtz med Kies og glende formengt.
Qvartzige gang hvor hos een drue er voxen.
Gang med sølff igiennem voxen.
En stoff med spaet og Kies Terninger.
En glimrig Steen med gediegen sølff og rød gylden Erdtz.
Gang som er adskildt fra steen hvor mand kand Kiende det som kaldis Tsalbandt.
Groffspitzig blyglandtz med gediegen sølff og glas Erdtz.
Soert gediegen sølff med sort og guult glende igiennem voxen,
Soert og Hvidt gediegen sølff, det hvide er giemmen voxen som een Kies.
Gediegen sølff med glas Ertz igiennem voxen.
Sort gediegen sølff voxt som slanger.
Sort gediegen sølff, som derb, som Haarig giennem voxen,
Sort gediegen sølff voxt som een Drage.
Soert gediegen Sølff.
Soert Haarig sølff med glantz og glende.
Et støche gediegen sølff med glasErtz, rød gylden Ertz, med glantz og glende.
Derb og giennem sprengt rød gylden Erdtz af Norge.
GlassErdtz af Tydskland.
Derb og indsprengt glas Ertzt af Norge.
Smaa Spitziger sølff holdendis.
Groff og smaa spitzig sølffglandtz, med kobber, sølff og bly formengt.

Folio 11a

Groff spitzig blyglantz, heller bly=Ertz.
Blye sveif af det Celderfeldiske bergverck.
Blye=Erdtz med Sølff af Tyrol: voxt giemmen Træ.
Cobelt og Bismut med lidet gediegen sølff af Sneebierget j Meisen.
Tin=Ertz af Smideberrig J Meisen som kaldis Svitter med noget Kobber=Erdtz formenget.
Tin=steen af Slachewald j Bohmen.
Tin=steen med een Materie hos kaldis Wolfram af Schlachewald.
Tinn=Erdtz af det Schlachewaldske Tinnbrug.
Engelsk Tinn af dend første smeltning.
En Tinpladde støbt paa Kobber fra Tydskland.
Cinnober Ertz fra Schimnitz j Ungaren.
Mandtsfeldiske Kobbershiffer, huor paa staar en figur af fisk og holder sølff.
Kobber Glas Erdtz af Norge med Talch udj.
Ungarisk Kobber Erdtz.
Riig kobber Erdtz, huor sølff er udj, fra Tydskland.
Norsk Kobber Erdtz.
Sølff, bly og Kobber Erdtz tilsammen af Norge.
En Wandkies.
Rig Kobber Erdtz med Qvarts.
Gediegen kobber af dend kobber vasse til Neisoel.
Suoffvelig og Vandig Kies terninger.
Smeltet Jern Erdtz som Tapper.
Rød Jern Erdtz af Norge huor hos formeenis at der er gul og sølff.
En Aare af Blodsteen.
En trind Magnetsteen.
En stoer Blodsteen.
Spidzglas af Guldgruben j Ungaren.
Spitzglas Erdtz.

Folio 11b

Bismut Erdtz.
Cobelt huor aff dend blaa farffve giøris.
Tvende pyrites mamillares.

Adschillige andre Erdtzter
(Various ores)

En Chrystal Erdtz.
grønt Smalt med guldpletter udj.
En soert Chrystal Erdtz.
En trind Agat. huorudj Naturen hafv tegnet 7 Eeg.
Et feste af grøn Iaspis.
En Tyrckers Erdtz.
Et feste af mørcheguel Agat.
En Sylle af Lapide Nephritico.
(A Buckle of Lapis Nephriticus).
En steen kaldis Actroites indfatted.
En Chrystal Erdtz.
En soert Chrystal Erdtz.
En Agat huor Chrystaller er voxen.
En 3 kantet Crystal, huorudj sees adskillig straar.
Smaa Chrystal Erdtz.
En U=sleben Agat huorudj Chrystaller ere voxte.
En stoer og tuende smaa Agater med Træ udj.
En Knap af Iaspis med røde plecher udj.
Lapis Nepriticus med fremmede Bogstaver paa.
En Calcedonius afflang.
En rød minera af Chrystal.
En guul Chrystal flus.
En soert flintesteen hvorudj Chrystal voxer.
En Calcedonii Erdtz, smuch.
En afflang Chrystal.
En lang soert Chrystal.

Folio 12a

Amethist Erdtz.
En Chrystal.
Chrystal Ertz.
En Chrystal.
Chrystal Erdtz.
En Chrystal klump.
Ametist Ertz.
En Chrystal klump.
En hvid og guul braaget flintsteen med Hyacint Erdtz udj.
Chrystal Erdtz.
En stoer Agat steen.
En steen med een Chrystal offverdragne.
Chrystal Erdtz.
Islandsk Chrystal siunis et slags Gyps.
En skiøn Smaragd Ertz.
Et støche af lange Chrystaller.
Alluen som kaldis SCAJOLA.
Talc Ertzt.
Et støche soert Træ som graffvis op af Jorden j Island.
Chrystaller af huide flintsteene j et støche.
Et støche steen som lugter som Violer.
Alluen som kaldis Scajola.
En grøn Lapis Nephriticus giort som een Vegge.
En graa spetted Lapis Nephriticus.
(A greyish spotted Lapis Nephriticus).
Alluun som kaldis Scajola.
Stoert Smalt.
En steen som lugter som Violer.
Et bruunt Smalt.
En fløyte af Serpentiinsteen med forgylt hanch.
To Agater med Træer indfattede j To sølff ringe.
(Two Agates with Trees mounted in Two silver rings).
Magnetsteene af adskillige størelse.
Alluun som kaldis plumosum.

Folio 12b

Islandsk Træ som graffvis op af Jorden.
Brunt Træ som graffvis op af Iorden kaldis Iseer Holdtz.
En soert steen hvorudj adskillige musselskaller findis som er bleffven til steen.
Et støche Calcedoni.
En soert steen.
En brun og hvid Agat som een fod til et Beggere.
En blaaagtig Iaspis med skurer udj.
Træ som graffvis af Jorden j Umbria.
En soert steen med adskillige Musselskaller som er bleven til steen.
En fiirkantet Astroites.
En soert Steen med adskillige Musselskaller.
En soert steen offverdragen med Ametister.
En soert steen siunis at hafve en Iaspis Erdtz.
Islandsk Træ som graffvis op under Jorden.
Norske Granater.
En Steen med Iaspis Erdtz.
Groff Alabaster, kaldis Alabastrites.
Det Islandske træ polerit.
Soert Marmor.
En Globus af Florentiinsk Marmor.
(A Globe of Florentine Marble).
Islandsk Træ som graffvis op af Iorden.
Iaspis Erdtz.
Adskillige Norske Granater.
Durchsichtige smaa steene af Ferøe.
En Stalactites af form som Erter blaa og rød.
Adskillige Søe:Coral:gevexter.
To stoere stycher af Islandsch Chrystal.
Tre Marmor kuuler.
En kule af en graa steen.
En liden Magnet som holder et Ancher.

Udj det fierde Schab
paa dend Norder side.
(In the fourth Cupboard
on the Northern side)

Smaa polerede Coral:Træer røde. Den eene brødt.
Et polerit Rosenfarffve Coral=Træ.
Røde polerit Coral Træ noget større.
Rødt Coral=Træ polerit smaa.
Et Rosenfarffve Coral=Træ.
Et røt polerit Coral=Træ voxet som et Kaars.
Et Rosenfarffve Coral=Træ.
Heel store røde polerede Coral=Træer.
Heel store polerede Rosenfarffve Coral=Træer.
Et støche rødt Coral u=polerit.
Et U=polerit Rosenfarffve Coral=Træ.
Roden af et rødt Coral=Træ.
Et stoert Coral=Træ icke gandske polerit, med en forgylt foed.
Støcher af Rødt Coral med noget andet som den er voxen paa.
Roden af et rødt Coral=Træ, som icke er polerit.
U=egte sort Coral.
En stoer Musselskall haard som steen, hvorpaa Coral=Tacher ere udvoxte.
En mindre Musselskal med Coral=Tacher.
Sort polerit Coral.
Tre støcher rød gevext, som kaldis Alcionii maris rubri.
Rød Coral som er voxt paa een Musselskal.
Tre tachet Rødt Coral, som er voxt paa een Musselskal.
En Krabbe med en Søe vext paa.
En Musselskal som een vext lig Coral staar paa.
Hvidt Coral.
En purpurfarffve Søe vext paa en Musselskal som er fuld af ormehuuse.

Folio 13b

Hvidt Coral som er greenigt med knapper paa.
En Søevext med en skal om kaldis Hipuris Saxea.
Et slags Coral hvidt.
En Hipuris Saxea haltparten blot og haltparten med en skal om.
Et slags Coral kaldis fistulosum Imperati.
En gevext paa en Musselskal kaldis Retipora Eschara marina.
En Hipuris blot.
Hvid priched Coral med een rød Acionio hos.
En Hipuris haltparten blot, haltparten med Skal om.
Coralagtige gevexter paa Steene.
En Coralagtig skal voxt om een green.
Et greenagtige og Knobrigt støche hvidt Coral.
En Musselskal med Ormhuuse paa.
Et støche huidt Coral voxt som een Hiorte=tache.
Et støche huidt Coral, med et støche rødt Coral hos.
Et støche Aske=farffve Coral voxt paa een flintesteen
En Søe=vext med een Coral agtig skal om, voxt paa en Mussel=skal, bevoxt med Ormhuuse.
En Musselskal besat med Coral=agtige Ormhuuse.
Adskillige Ormhuuse.
En Søe=vext.
U=egte sort Coral voxt paa een soert pum=steen.
En Coral agtig Muus.
En Musselskal huortil er voxen en huid steen kaldis porus.
U=egte sort Coral voxt paa een huid Jord.
Hvidt Coral.
En Søe vext kaldis Eschara.
En liden sort Haffgevext voxt paa et støche Jord.
Norske Perler.
U=egte soert Coral huorhos er voxen huidt Coral.
En gevext kaldis Frondipora Imperati.
Hvidt knobrigt Coral.

Folio 14a

En green af et Træ med en Askefarve skal bevoxen.
Guult Coral voxen paa een Steen kaldis porus.
En sort Coralagtig svamp voxt paa een steen som er med Balanis beklædit.
En Askefarffve Coral agtige gevext voxt paa een Musselskal.
En guul Coral agtig greenet gevext.
En gevext kaldis Coralloides.
Stiernet huit Coral.
Huit Norsk Coral.
Hvidt stiernet knobret Coral.
En Søe=vext paa hvidt Coral.
En Musselskal kaldis Buccina, huorpaa Balani er voxte
4 sammenvoxne Musseler prichede med røde plecher.
13 stoere og maadelige støcher Barensteen.
Brunt Barensteen j skichelig som et diur.
(Brown Amber in form of an animal).
2 støcher bruun Barensteen funden j Kiøbenhafns graffver.
(2 pieces of brown Amber found in the moats of Copenhagen).
Adskillige smerre støcher Barensteen.
44 støcher durchsigtige Barensteen, med Møeg, fluer og Barensteen udj.
(44 pieces of transparent Amber with Mosquitos, flies and Amber in them).
Hvidt Coral som ligner det som kaldis Flos Martis.
En stoer Musselskal med een Søe=gevext paa.
Norsk Coral.
Knobrigt Coral.
Det som kaldis Mater spongiæ.
En stoer gevext af knobret Coral.
En bred Coralloides gevext.
En gevext kaldis mille pora Imperati.
En gevext kaldis Madre pora Imperati.
6 Østers skaller sammen voxen paa een steen.
Mater spongiæ voxt paa een steen.
En Mussel voxt paa een Østers.
Smaa Balani voxte paa Musselskal.

Folio 14b

Adskillige Ormhuuse voxt paa een steen.
U=moen Coral.
En langagtig svamp voxen paa een poro.
En Østerskal voxen paa een Buccina.
Tre stoere Balani voxet sammen.
Tvende Træer med Conchis anatiferis.

Udj det femte Schab.
(In the fifth Cupboard.)

Murex marmoreus magnus. N. 11.
Murex triangularis mas. N. 3.
Buccinæ magnæ. N. 2. duæ minores.
Pseudo Nautalus. politus 2. Cælatus N. 5.
Cochlea olcaria magna N. 3. Calata una.
Cochlea rugosa et umbilicata. N. 1.
Purpura magna.
Turbo magnus.
Trochus magnus, pyramidalis.
Concha Echinata. n. 2.
Apprais.
Concha margaritifera magna
minor.
Umbilicus marinus.
Nautilus verus magnus
minor.
Pseudo Nautauli minores cælati. N. 2.
Turbines varii.
Trochi varii.
Nerites variæ.

Folio 15a

Murex coralloides.
Cochleæ cælata variæ.
Cochleæ Cylindroides variæ variorum colorum.
Cochleæ depressæ.
Concha imbricata.
Concha echinata.
Pecten coralloides.
Pectines varii.
Pectunculi.
Mytilus purpureus.
Patella Cypria.
Patellæ minores.
Conchæ Venereæ multæ.
Concha Venerea abla Zoographi.
Auris marina.
Concha Persica.
Tellinæ variæ.
Dentalia.
Concha Tridachnes.
Concha fasciatæ.
Turbines longi.
Purpuræ Echinatæ.

Variæ aliæ
Under Loftet
Animalia Aqvatilia et Terrestria
(Variæ aliæ
On the Ceiling
Animalia Aqvatilia et Terrestria)

Igvana.
Acus marina.
Armadillo.
Et OstJndisk Rocheshind.

Folio 15b

Armadil:
Orbis Echinatus, eller Penfisk.
En fisk.
Orbis alia species.
Lupus marinus.
Orbis minor.
Orbis aculeatus.
Serpens ingens Indiæ Occidentalis 40 ¼ ulnarum.
Stella marina major.
Manatus vel ejusdem foetus.
Crocodilus.
Orbis sive columba marina.
Canis Carcharias.
Foetus masculus Balenæ.
Crocodilus major.
Mola, seuluna piscis.
Crocodilus.
Rana piscatrix.
Centrina.
Piscis triangularis.
Centrina alia species.
Orbis aculeatus.
Accipenxe.
Porco, en vestJndisk fisk.
Serra.
Piscis Porcus.
Testudo marina.
En OstJndisk Rocheskind.
Mugit alatus.
Orbis Echinatus.
En liden Lamia.

Folio 16a

Piscis triangularis, Guama=jacu Ape.
Halec alatum.
Guamajacu Ape.
Passer marinus.
Igvana.
Armadillo.
En heel räer Ingvana.
Lacertus Igvammosus.
Igvana.
Armadillo.
Crocodilus.
Lacertus Igvammosus.
Igvana.
Tessa Armadill:
Igvana parva.
En polerit Schilpadde Sckal.
(A polished Shell of a Turtle).
En liden Crocodil.
Rajæ species.

Paa Veggen ved Schorsteenen.
(On the Wall at the Chimney)

Membrum genitale Balenæ nigrum.
Alia duo.
Membrum genitale, seu nervus ejudem flavum.
Ossa auditus Balenæ. 2.
Cauda pastinacæ.
Cancer Spinosus.
Snuden af pisce Serra.
Cancer Molucanus.
Cancer Spinosus.
Loligo.

Folio 16b

Gladuis piscis Serræ.
Rostrum piscis Guebucæ.
Testudo major marina cum capite.
Gladius piscis Hiphiæ.
Loligo.
Membrum genitale Rosmari.
Cancer Molucanus.
Gladius piscis Serræ.
Manus et costæ Antropomorphas.
Clauda pastinacæ.
En liden Skilpadde.
Sol marinus, forderffvet.
Testudo tessulata.
En anden af samme slags.
En vanskabt Hummer.
Huuset af en SkilPadde.
Stella marina.
Sceleton falionis.
Lithopedion.
Skindet af en Falck.
Christus paa Kaarset, som meenis at vere voxt j Marmor.
Argvata.
Mumia Danica minor.
Sceleton af en Hane som meenis at haffve giort et Eg.
Pigritia.
Anser Megalanicus.
Tvende membra genitalia Rosmari.

Øffver Schorsteenen.
(Above the Chimney)

Et støche af adskillige Conchyliis.

Folio 17a

En stoer Umberella ex:foliis palmæ.
Tvende Stellæ marinæ arborescentes.

Udj Schorsteenen og paa Gulfuet.
(In the Chimney and on the Floor)

Et Skilderie af fire Grønlender.
(A Painting of four Greenlanders).
To Vertebræ af en Hvalfisk.
En Viindrue Klasse med een lang haard gevext.
En stoch af en Hualfisk Reffbeen.
Et sort Indiansk Rotteskind.
En stoer Skoe.
Et steen Bord med terringer udaf pyrit.
Et stort støche sølff=Erdtz og to andre smaa.
En Parachet Rede.
Tvende smaa Crocodiler, som hafver veret leffvendis j Kiøbenhafn.
(Two small Crocodiles which have lived in Copenhagen).
Sceleton af een Hest.
Sceleton af en Bever.
Sceleton af en Casuario.
Sceleton af en Hund.
Sceleton Humanum.
Sceleton af en Ulff.
Sceleton af en VildSviin.
Sceleton af en Zibet Katt.
Sceleton af en Hiort.
Et Faareskind med et Horn J siden.
Et dødnige Hoved.
Skindet af en Hiorte fod.
En afridtzning af en Kempe.
Et Skilderie af en Misgeburt af Kalffe.
En Eske med adskillige insectis udj.