Indgang
Introduktion
Kunstkammeret

Historie

Renæssancesamlinger

Litteratur

Din egen udstilling

Site map

In English


 

Oprettelsen af Frederik III's Kunstkammer

Det kongelige danske Kunstkammer blev grundlagt omkring 1650 af Frederik III (konge 1648-70). Kort tid efter han var blevet valgt til konge, fandtes der en anselig samling på Københavns Slot i Drejerkammeret, der var placeret i slottets sydfløj i et tårn kaldet Runddelen.

Drejerkammeret var det rum, hvor Kongen havde sit drejerlad stående. Her blev han undervist og dygtiggjorde sig i drejerkunsten, dvs. drejning af genstande i forskellige materialer, ganske som andre europæiske fyrster. Værelset var under opsyn af Kongens drejer, en betroet mand, og der var kun adgang efter tilladelse fra Kongen selv.

Det faldt derfor meget naturligt, at det især var her, at kunstgenstande, smykker og pragtvåben blev opbevaret. Fra foråret 1650 blev der ansat en "Opvarter" (forvalter) ved samlingen.

InspirationDe "Absalonske sager". Stik fra Museum Regium 1696
Som ung blev Frederik uddannet på Det ridderlige Akademi i Sorø. Her fik han sandsynligvis sin interesse for bl.a. teologi, historie og naturvidenskaberne, interesser som med årene fik betydning for skabelsen af hans Kunstkammer og Bibliotek.

I Sorø har han uden tvivl stiftet bekendtskab med de såkaldte "Absalonske sager", som siden fandtes i Kunstkammeret.

Ophold i Holland 1628 og i Frankrig 1629-30 har sandsynligvis haft betydning for den fortsatte udvikling af hans interesse for usædvanlige ting og sager, da vi må tro, at han under sine rejser er blevet præsenteret for tidens udbredte samlermode.


De "Absalonske sager".
Stik fra Museum Regium 1696

Frederik er formodentlig blevet påvirket i samme retning i årene 1635-44, hvor han sad i stifterne Bremen og Verden som verdslig ærkebisp og fyrstbiskop. Her var han ganske nær de hollandske havne, der var centre for handelen med oversøiske varer, og hvorfra disse fremmedartede sager snart spredte sig ud over Europa. Tætte familiære forbindelser til fyrster i det sydlige udland har givet også haft betydning.

Da Frederik som følge af dansk nederlag i Torstenssonkrigen (1643-45) mistede sine stifter, blev han statholder i hertugdømmerne Slesvig-Holsten, med residens på Flensborghus, tæt på Slesvig og dermed Gottorp Slot, der var et af tidens nordeuropæiske kunst- og kulturcentre.

Kunstkammeret på Gottorp Slot

"Die Gottorfer Kunst- und Naturalienkammer", Schleswig 1674, titelblad. (Nationalmuseet)På Gottorp Slot residerede Frederiks fætter, hertug Friedrich III af Slesvig-Holsten-Gottorp (hertug 1616-1659). Hertugen anlagde i disse år et kunstkammer i tilslutning til hertugernes bibliotek og 1652 besøgte kong Frederik III sin fætters samling.

Historien bag et par af de bevarede kunstkammerting knytter sig til begge fyrstehuse og -samlinger.



Titelblad til "Die Gottorfer Kunst- und Naturalienkammer", Schleswig 1674, titelblad.


Til forrige side
Frederik IIIs Kunstkammer
Til næste side
Kunstkammeret på Københavns Slot