|
Inventariet
fra 1674
Vi
kender Kunstkammerets indhold fra forskellige fortegnelser
over samlingen - de såkaldte inventarier.
Det
ældste bevarede inventarium stammer fra 1674,
og er den eneste kendte fortegnelse over samlingen
på Københavns Slot:
Det
første Gemach - med naturalier
Det andet Gemach - med kunstgenstande og malerier
Gewehr Gemacket - med antikviteter og våben
Schilderi Gemacket - med malerier
Det Mathematische Kammer - med videnskabelige
instrumenter og ure
Det Ost-Indiske Cammers - med etnografika
Medallie Cabinettet - med mønter og
medaljer
Forstuen med etnografiske malerier
Model Kammeret
København
set fra sydøst. Udsnit af prospekt fra 1611.
Stik af Jan Dirksen van Campen efter forsvundet maleri
af Jan van Wijck. (Nationalmuseet)
Inventariet
er kortfattet, men viser klart, at samlingen har været
opstillet efter en bestemt systematik. Dette fremgår
også af navnene på de enkelte rum, der
fortæller, hvilke kategorier af ting, der blev
anbragt de forskellige steder.
1674-listen
opregner tingene, rum for rum, væg for væg,
skab for skab og hylde for hylde. Man kan ud fra denne
danne sig et godt billede af, hvordan de mange ting
har prydet vægge og lofter, og hvordan de har
været opstillet i de forskellige skabe. Skabene
har ligesom rummene været et led i systematiseringen
af samlingen, da ting af samme art eller f.eks. samme
materiale var anbragt i samme skab
Til
forrige side
Gaver til Kunstkammeret
Til næste side
Inspektører
/ overinspektører ved Kunstkammeret
|