Kunstkammer- og Biblioteksbygningen I 1650'erne og 1660'erne var samlingerne på slottet, Kunstkammeret og Biblioteket, forøget så meget, at der var pladsmangel begge steder. 1665 blev grundstenen lagt til en 3-etages bygning lige vest for slottet. Stueetagen skulle indeholde Tøjhus (våbensamling), førstesalen Bibliotek og andensalen Kunstkammer. Bygningens anvendelse blev også markeret i udsmykningen. På gavlene blev der sat to statuer, Mars og Minerva - krig og videnskab, og midt på bygningens facade en tavle med inskriptionen: Ars, Lex, Mars. Bygningen blev som andre steder i Europa anbragt i tæt tilknytning til den fyrstelige residens. Og hele verden var, efter bedste kunstkammer-idealer, samlet under ét tag: Natur og kunst, antikviteter og fremmede folkeslag, videnskab og slægt og familie. Kunstkammer- og biblioteksbygningen omkring midten af 1700-årene. Maleri af Johannes Rach og Heinrich Eegberg 1749. (Nationalmuseet). I slutningen af 1670'erne menes Kunstkammerets mangfoldige skatte transporteret fra slottet til de nye lokaler. Man regner med, at overflytningen var afsluttet i 1680, men hele årtiet igennem blev der betalt regninger for snedkerarbejde, som sandsynligvis har relation til nyopstillingen af samlingen. Model-Kammeret blev i årene 1683-84 indrettet i et par rum på loftet. Bygningen findes stadig og benyttes i dag af Rigsarkivet. En latinsk inskription i Kunstkammeret fra 1680 beskriver samlingen: "Der findes intet mærkeligt af natur eller kunst på jordens og havets vide kreds, som jo ikke, uden at man behøver at gå så langt, findes i disse sale, verdens vidundere i kort begreb. Disse mesterværker, som dine øjne skue, lader dig forstå den store Christian V's omhu og forsorg". (Citeret efter H.C. Bering Liisberg: Kunstkammeret. Dets Stiftelse og ældste Historie. København 1897). Til forrige side Kunstkammeret 1680-1825 Til næste side Besøg på Kunstkammeret