Indgang
Introduktion
Kunstkammeret

Historie

Renæssancesamlinger

Litteratur

Din egen udstilling

Site map

In English


 

Inventarierne 1690-1827

Fælles for inventarierne fra 1674, 1690 og 1737 er, at de alle gennemgår samlingen rum for rum. Hver for sig er de således en komplet registrering af kunstkammersamlingen på det pågældende tidspunkt. Heri adskiller de sig fra de tre senere inventarier, fra 1775, 1807 og 1827, der er fortegnelser over tilvæksten, hvori genstandene blev indført efter deres art og ikke primært efter deres fysiske placering i samlingen.

I løbet af 1700-årene fandt der en ændring sted i sammensætningen af Kunstkammeret. Hidtil havde de naturhistoriske dele været stærkt dominerende, men nu bestod tilvæksten hovedsagelig af malerier og kunstgenstande, ganske i tråd med tendensen i resten af Europa.

Inventarierne fra 1737, 1775, 1807 og 1827 over Det Kgl. Kunstkammer er tilsammen en fuldstændig fortegnelse over samlingen, som den så ud ved opløsningen i 1820'erne. I forbindelse med opløsningen blev der udarbejdet en såkaldt "Skifteprotokol", hvori det er noteret, hvad der skete med hver enkelt genstand.
Læs mere om inventarierne fra 1690 og 1737.


Til forrige side
Museum Regium (1689-1726)
Til næste side Kunstkammerforvalterne 1690-1825