Frederik
III's Kunstkammer
Det
kongelige danske Kunstkammer blev grundlagt omkring
1650 af Frederik III.
På den tid var det på mode blandt fyrster
at oprette samlinger, og Frederik er sandsynligvis
blevet inspireret gennem udlandsophold og besøg
hos sin fætter, hertugen på Gottorp Slot.
Som ung blev Frederik uddannet på Det ridderlige
Akademi i Sorø, hvor han fik sin interesse
for bl.a. teologi, historie og naturvidenskaber. Læs
mere om baggrunden.
I
Kunstkammeret var der udstoppede dyr, konkylier og
andre naturhistoriske præparater. Der var værdifulde
genstande fra hele verden af guld, sølv og
elfenben, våben, malerier, mekaniske opfindelser
og modeller af bygningsværker og skibe.
Læs mere om samlingen
på Københavns Slot.
Vi
ved lidt om hvordan Frederik III fik ting til sit
Kunstkammer - nemlig gennem køb
og gaver fra fyrster og
ambassadører.
Kunstkammerets
indhold blev listet op i såkaldte inventarier.
Det første stammer fra 1674. Læs
mere om 1674-inventariet.
Frederik
III havde ansat forskellige mennesker til at indrette
og passe samlingen. De vigtigste var en overordnet
"inspektør"
eller "overinspektør", og en
underordnet tilsynsmand "opvarter"
eller "forvalter".

København
set fra sydøst. Udsnit af prospekt fra 1611.
Stik af Jan Dirksen van Campen efter forsvundet maleri
af Jan van Wijck. (Nationalmuseet)
|