Samtidige museumsteoretikere Samuel Quiccheberg (1529-1567) Kunstkamrene blev for første gang sat ind i en videnskabelig sammenhæng af Samuel Quiccheberg, der var kunstnerisk rådgiver for hertug Albrecht V (1550-79) i München. I 1565 udgav han det første museumsvidenskabelige skrift Inscriptiones vel tituli theatri amplissimi. Skriftet kunne være en vejledning for enhver fyrste ved indretning af omfattende samlinger. Quiccheberg gør rede for de forskellige genstandsgrupper, der bør være i et kunstkammer, inddeler dem i "klasser", kategorier, og giver praktiske råd i forbindelse med vedligeholdelse og præsentation af de mange forskelligartede genstande. Quicchebergs system er inddelt i 5 klasser: 1. Religiøs kunst og historie, grundlæggerens genealogi og portrætter af det herskende dynasti samt topografiske fremstillinger af landet, af krigshandlinger og fester, af arkitektur, og af maskinmodeller. 2. Skulpturer og numismatik og deraf afledte kunstarter. 3. Naturalier, naturhistoriske samlinger kunstgenstande og etnografika. 4. Videnskabelige og mekaniske instrumenter. 5. Billedkunst og grafik, ædelstene, spil og underholdning, heraldik, tekstiler og genstande fra det lokale område. Quiccheberg mener, at der til samlingerne bl.a. bør være knyttet laboratorier og værksteder til fremstilling af kunsthåndværk, et trykkeri, et bibliotek og et apotek. Mange af disse elementer genfindes i de europæiske kunstkamre. Den væsentligste indsats ved hans skrift er, at han satte museet, som begreb, ind i en videnskabelig sammenhæng. Francis Bacon (1561-1626) Den mest præcise beskrivelse af idéen om det altomfattende kunstkammer findes hos englænderen, filosoffen Francis Bacon i hans Gesta Grayorum fra 1594: "Først skal man samle et fuldendt og fuldstændigt bibliotek, med alt, hvad mennesket i sin snilde har skrevet. Dernæst en stor og vidunderlig have, med alle planter, der gror under forskellige klimatiske forhold og i forskellig jord. Der udenom skal bygges rum til alle sjældne dyr og fugle, og to nærliggende søer, den ene med salt- og den anden med ferskvand for en lignende variation af fisk. Og således har man i lille skala en model af hele naturen. Det tredje skal være et passende stort kabinet, der skal rumme alt, hvad menneskets hånd har skabt ved udsøgt kunst eller maskine. Alt enestående, skabt ved tilfældigheder eller tingenes sammenblanding, og alt, som ved naturens luner er gjort livagtigt. Det fjerde skal være et tankens stille sted, således udstyret med maskiner, instrumenter, ovne og beholdere, at det kan være et palads, hvor man kan finde de vises sten" (Mogens Bencards oversættelse 1993 / 2000). Til forrige side Kunstkamre i Europa Til næste side Naturaliekabinetter