Renæssancesamlinger
I Europa opstod der i renæssancen flere typer
samlinger, som udviklede sig side om side. Her ser vi
på to hovedtyper - Kunstkamre og Naturaliekabinetter.
Kunstkamrene
var især fyrstelige samlinger. De skulle
være altfavnende, encyklopædiske, og samle
hele verden under et tag - spejle universet. De var
skabt som et led i tidens lærdomsproces. Her
skulle man kunne søge viden om den omgivende
verden, men samtidig kastede samlingen glans over
fyrsten og hans rige.
Det kgl. Danske Kunstkammer,
der blev skabt af Frederik
III, er et eksempel på denne type samling.
Læs mere om kunstkamre

Vignet
fra Museum Regium 1696
Naturaliekabinetterne
var
skabt af naturvidenskabmænd som et supplement
til deres biblioteker. Opdagelserne bragte mange oplysninger
til Europa om nye lande og mennesker, dyr og planter,
der ikke var beskrevet i de klassiske værker,
som de renæssancelærde brugte. Så
samlinger af dyr og planter blev til.
"Museum Wormianum",
den danske læge og oldforsker Ole
Worms samling, er et berømt eksempel på
et naturaliekabinet.
Læs mere
om naturaliekabinetter

Udsnit
af titelstik fra Museum Wormianum 1655
|