Kunstkamre Idéen bag kunstkamrene Kunstkammeret eller Wunderkammeret er et udpræget europæisk fænomen, som opstod i 1500-årenes midte. Universet, makrokosmos, skulle genspejles i samlingen, mikrokosmos. Universet var repræsenteret ved de gudskabte naturalia - alle slags zoologiske, botaniske og geologiske forekomster - og ved de menneskeskabte artificialia - antikviteter, kunstsager, etnografika og våben, videnskabelige instrumenter og modeller. Biblioteker, botaniske haver og menagerier hørte også med. Kunstkamrene var et håndgribeligt udtryk for renæssancens altfavnende videnskabssyn. De skulle tjene til en udvidet erkendelse og viden om naturens mangfoldighed, og om det ændrede verdensbillede, hvor opdagelserne satte nye verdensdele på landkortet Den verdensomspændende søfart bragte viden om fremmede folkeslag og fremmedartede varer til de europæiske havne. Verdensrummet blev udforsket, og jorden var ikke længere verdens centrum. Astronomiske og matematiske studier var centrale i de kulturelle centre omkring fyrstehofferne og samtidens lærde, hvor man sugede ny viden til sig. Stik fra Museum Regium 1696 Læs mere om personerne bag den teoretiske opbygning af kunstkamrene Samtidig blev kunstkamrene et statussymbol for renæssancefyrsterne og skulle kaste glans over fyrste og rige. Dette kunne sløre billedet af det ideale kunstkammer, da samlingerne ofte blev præget af den enkelte fyrstes interesser. De egentlige kunstkamre var kostbare at etablere og var derfor af økonomiske grunde forbeholdt fyrsterne. De encyklopædiske kunstkamre blev udviklet ved de tyske fyrstehoffer fra midten af 1500-årene og i løbet af få årtier kunne mange tyske fyrstehoffer fremvise en kunstkammersamling. Læs mere om kunstkamrene i de europæiske fyrstehuse Kunstskabe Det var storkøbmanden og diplomaten Philipp Hainhofer (1578-1647) fra Augsburg, der lod disse miniature udgaver af et kunstkammer fremstille. Kunstskabene blev skabt til fyrster og havde til formål at koncentrere makrokosmos i et endnu mindre format, i et kabinetskab, der kunne stilles op i stuen til ejerens belæring og underholdning. Indholdet i skabene tog Hainhofer gerne fra sin egen samling. Gustav 2. Adolph's Kunstskab i Nationalmuseets udstilling "Museum Europa" 1993. Dele af skabet var udlånt til udstillingen. Det mest berømte skab blev fremstillet mellem 1625 og 1631, midt under Trediveårskrigen. 1632 blev det af Augsburgs lutheranske borgerskab foræret til den svenske konge, Gustav 2. Adolph (1611-32), da han med sine tropper rykkede ind i byen. Det findes i dag i Uppsala. Til forrige side Renæssancesamlinger Til næste side Kunstkamre i Europa