Naturaliekabinetter De første naturaliekabinetter menes at være opstået i Italien hos de lærde, som havde brug for dem. De klassiske naturvidenskabelige værker, man hidtil havde benyttet, af forfattere som Aristoteles, Theophrast og Plinius, var ikke længere tilstrækkelige. Hidtil ukendte dyr og planter dukkede op fra de nye verdener i øst og vest. De lærdes biblioteker måtte derfor udvides og blev supplered med naturalie-samlingerne og botaniske haver. Udsnit af titelstik fra Museum Wormianum 1655 De tidlige naturaliekabinetter var overvejende private samlinger. Som eksempler kan nævnes apotekeren Ferrante Imperato's (1550-1615) store samling i Napoli, og Ulisse Aldrovandi's (1522-1605) i Bologna. Aldrovandi var professor i naturhistorie ved universitetet i Bologna og oprettede i 1568 også en botanisk have. Han benyttede sin samling til både forskning og undervisning. Aldrovandi fik stor betydning for naturvidenskabens udvikling, idet han indførte den komparative metode, som kom til i netop apotekernes samlinger. Aldrovandi's værk, Historia Naturalis, var encyklopædisk. Det byggede på beskrivelsen af indsamlede naturhistoriske præparater, men var samtidig en fremstilling af hele den kendte naturvidenskab i alle dens enkeltheder. To af tidens berømte naturaliekabinetter blev i 1700-årene forenet i København - Bernhard Paludanus' samling og "Museum Wormianum". Til forrige side Renæssancesamlinger Til næste side Bernhard Paludanus' samling